Juridisk Sagsbehandleruddannelse
Formål med uddannelsen
Juridisk Sagsbehandler Uddannelse (JUSA) er en del af det kompetencegivende videreuddannelsessystem for voksne.Uddannelsens formål er at forbedre de studerendes personlige og faglige kompetencer til at varetage offentlig forvaltning.
Dette gøres ved at bibringe dem en dybere teoretisk indsigt i områder af betydning for den offentlige forvaltning, samt bibringe dem metoder, som sætter dem i stand til selvstændigt at anvende den teoretiske viden i praksis, således at de kritisk kan analysere, vurdere og løse forskelligartede problemstillinger.
Det er en forudsætning at de studerende på JUSA er gode til dansk, da al undervisningsmaterialet er på dansk på universitetsniveau.
Uddannelsens mål
Efter uddannelsen skal de studerende kunne bidrage selvstændigt, reflekterende og proaktivt til samarbejdet i den offentlige forvaltning, institutioner og organisationer, samt i den interne og eksterne kommunikation.
Uddannelsens varighed
JUSA - Juridisk Sagsbehandler Uddannelse kan tages som deltidsuddannelse på to år.
Uddannelsens struktur
Uddannelsen er modulopbygget og består af 6 obligatoriske moduler samt et afgangsprojekt.
Få mere information
Få mere information omkring Juridisk Sagsbehandleruddannelsen ved at kontakte Ledelsesakademiet i Nuuk på telefon +299 32 25 82 (Frank Arnskjold) eller e-mail kursus@ninuuk.gl.
Vi skal modtage din ansøgning inden d. 16. december 2011 - hvis du ønsker at begynde på uddannelsen januar 2012.